fredag den 23. september 2016

Næsten 7 måneder tog det..

At få min første Märklin insider model, en BR95 og så kom min insider årsvogn også med :-)





Glæder mig til den kommer på sporet :-)


søndag den 11. september 2016

Bristol Blenheim Mk. IF

Så kom der endnu en på "Færdig"-listen, en førkrigsversion af Bristol Blenheim
Bristol Blenheimflyet blev brugt af både Bomber Command og Fighter Command. Omkring 200 Mk.I bombefly blev ændret til Mk IF langtrækkende jagere ved No. 600 Squadron RAF (Auxiliary Air Force) med base på Hendon. De første eskadriller modtog disse fly i september 1938. I 1939 havde mindst syv eskadriller disse tomotorede jagere og indenfor nogle få måneder havde omkring 60 eskadriller erfaring med at flyve typen. Mk.IF viste sig at være langsommere og knap så væver som ventet og i juni 1940 var tabene ved flyvninger om dagen en alvorlig bekymring for Fighter Command. Det blev så besluttet at IF versionen skulle redelegeres til at være en natjager, idet No. 23 Squadron RAF havde brugt typen om natten med langt bedre resultater.

Og sådan kom den til at se ud.



Spøjs underside bemaling.

Men nu må det også snart være slut med de der billige gamle øvesæt, pasform og detaljer er nærmest latterlig dårlige i forhold til nyere Tamiya og Hasegawa sæt, så mon ikke det stille og roligt går i den retning :-)

Den næste har fået bundfarven, nu mangler der bare resten :-)



torsdag den 1. september 2016

Arbejdsramt ferie..

Tja, der jo sjældent noget der går så galt som planlægning, så den her sidste uge i ferien, bliver desværre ikke som det var meningen grundet nogle arbejdsforhold som har ændret sig.
Men lidt har jeg dog nået alligevel, så min model af en P-38J Lightning er blevet færdig.
USAAF P-38J, fløjet af Lt. Paul Murphey, 80th FS/8th FG. 1944, Stillehavs kampagnen.








Sweet Sue



Ikke nemt at få et OK billede af cockpittet..
Og fandt lige et billede af originalen på: Sweet Sue

onsdag den 24. august 2016

Nu mens det er ferie..

Nu truer varmen igen med at ødelægge nogle fortjente fridage, men der er da den fordel, at maling tørrer hurtigt..

Det har så udartet sig til en 1/72 Focke- Wulf TA152 fra 5./JG 301 i Bad Langensalza, tyskland maj 1945.
TA 152 var det sidste jagerfly som tyskerne fik klar, leveret i januar 1945 og kun produceret i 220 eksemplarer, herunder 6 prototyper.

I 4 farve kamoflage, RLM 75 og 83 på vingeoverflader. RLM 81 og 82 på kroppen. 

Hele underkroppen er RLM 76











De næste projekter i pipeline er en P38 Lightning, en P47D Thunderbolt og en Bristol Blenheim, så der er da lidt at tage sig til i det her møgvejr :-)





torsdag den 18. august 2016

Bøger er gode

Så jeg bestilte en bog i weekenden, den kom i dag :-) Det er en rigtig god bog, med masser af foto, illustrationer og historier.

Fra Spitfire til F16


Min lille "Nashorn" er også blevet færdig, så fik jeg prøvet at bygge en kampvogn igen, det er godt mange år siden sidst :-)
Syntes selv, at resultatet er blevet OK, det er en 1/48, så lidt mindre end normalt for militærkøretøjer som er 1/35.




BANDAI sæt fra midtfirserne, med faktisk fine detaljer

torsdag den 4. august 2016

YES, så jeg fat i...

en Draken, 1/48 i begrænset oplag på kun 1000 stk. Den er jeg godt nok spændt på :-) Krydser fingre for at der bliver tid i ferien der snart starter ;-)

Hasegawa plast, og Eduard PE og resin-dele :-)

Og så i DK-version (TOMMELOP)

søndag den 17. juli 2016

Småt brændbart -> Skammekrogen -> Hall of shame

Lidt af en blandet oplevelse jeg har haft med dette Italeri sæt, har dem mistænkt for at reboxe et Heller-set ( Heller, det er der hvor ting bliver franske på den måde som kun franskmænd M/K kan holde af).
Ihvertfald det sæt der har passet dårligst sammen af dem jeg indtil nu har haft bygget, f.eks. indsugningen var så skæv, at da jeg sleb det ned for at det kunne passe med resten af kroppen, ja så var der sgu hul..
Så indsugningen er genopbygget med diverse rester, lim og gipsstøv. Så på dette tidspunkt var den faktisk på vej i småt brændbart.
Fik dog så idéen, om ikke andet, så vil jeg kunne bruge den til at øve påføring af forskellige metalfarver: Aluminium, titanium, burnt metal og Jetexhaust, og det syntes jeg faktisk er blevet helt OK, det området omkring motor der i metal.
Så efter en tur i skammekrogen, får den en plads i Hall of shame :-)











Det næste på bygge bordet bliver en model i 1/48 af denne "Nashorn", billedet er taget på vores tur til kampvognsmuseet i Munster i Tyskland.